Search for:

Velkommen til PH Salgskurser


PH Salgskurser tilbyder B2B salgskurser i produktsalg og løsningssalg.


Vi giver dine sælgere værktøjerne til at være professionelle og effektive og dermed drive din virksomhed mod nye højder.

Produktsalg

  • Dette kursus henvender sig til sælgere af varer, ydelser og ideer.
  • Dine sælgere bliver fuldt fortrolige og komfortable med alle salgets faser – fra første kundekontakt, under det første møde, når kundens behov afdækkes og udfordres og under gennemgangen af produktets fordele og indkøbets udbytte for kundens virksomhed. Den traditionelle salgstrappe udfordres og udvides til nutidens krav med købsledelse, online markedsføring, emnegenerering generelt mm.
  • Dit firmas salgsstyrke vil fremadrettet arbejde mere effektivt og struktureret og fremstå mere professionelle og derved maksimere udbyttet af sine kundebesøg.

Løsningssalg

Dette kursus henvender sig til den erfarne sælger, Key Account Manager eller salgsleder, som sælger komplekse løsninger til kunder med mange beslutningstagere og i lange salgsforløb.

Kurset giver et enestående indblik i hvilken sælgeradfærd der er mest effektiv og derigennem hvilken sælgeradfærd der er værd at fremme i din salgsorganisation.

Deltagerne lærer at lede kunderne mod egne unikke styrker og derved differentiere sig fra konkurrenterne. De lærer at tage kontrollen over salget ved at udfordre kundens formodninger og antagelser.

Samtidig målrettes salgsargumentationen mod de enkelte interessenters personlige drivere for at skabe størst mulig genklang i kundens organisation og derigennem sikres gennemslagskraft.

Salgskurser tilpasset til din virksomhed

De fleste virksomheder sælger normalvis en kombination af produkter og løsninger. Derfor bør et salgskursus sammensættes i samarbejde med dig, således at det tager udgangspunkt i deltagernes kompetenceniveau, deres arbejdsopgaver, og naturligvis virksomheden behov. Vi foreslår her et uforpligtende møde hvor vi sammen sammensætter kursusindhold, varighed, deltagerantal mm.


Opnå maksimal effekt af dit salgskursus


Før kurset


Før et skræddersyet virksomhedskursus vil der være en undersøgelse med udvalgte medarbejdere som danner grundlag for kursets sammensætning og varighed.

I denne fase er samkørsel med sælgere, afklaring af kompetenceniveau og værdigrundlag de vigtigste elementer for kursets målsætning

Under kurset


Under kurset vil der løbende være en evaluering og status af kursusforløbet baseret på feed back fra deltagerne og forholdet til aftalt indhold og tidsplan.

Efter kurset


Det er af yderste vigtighed at deltagerne aktivt anvender de metoder og teknikker som kurset tilføjer dem. Vi anbefaler stærk at salgsledelsen indfører periodisk træning i kurset teknikker.

Som alle professionelle sportsfolk bør sælgere træne og forfine deres salgsmæssige kompetencer – præcist som højtydende atleter